skip to Main Content

Heldags vandreture

På alle ture vil jeg være turleder, have planlagt en rute og sørger for alle praktiske forhold.

Der er noget omkring ordsproget ‘Der findes intet, der hedder dårligt vejr – kun forkert påklædning’. Der kan opstå en helt særlig stemning, når man går i regnvejr. Dufte, lyde og farver bliver forstærket. Men det kan også være så voldsomt, at det ikke er sjovt længere. Turene bliver derfor aflyst, hvis det er tordenvejr, eller det blæser så meget, at der er risiko for at få grene i hovedet. I får direkte besked, hvis der er aflysninger eller ændringer af turen.

Jeg deler gerne ud af min brede erfaring med vandreudstyr, navigation, vandre apps, turplanlægning mm.

Først og fremmest håber jeg, at vi får en dejlig tur i skoven og naturen. At vi kommer glade og trætte hjem – beriget med god energi og oplevelser. Og at vi har haft en samtale eller to, der har sat gang i nye tanker.

Ring eller skriv endelig hvis du vil høre mere om de enkelte ture. Mobil 40598190, mail your@bestfootforward.dk

Vandretur ved mølleåen

Heldags vandretur

20-25 km guidet heldags vandretur. 5-6 timer

Til dig der gerne vil med ud på en længere vandretur for at nyde naturen, dyrke samværet og få brugt kroppen. Turerne bliver krydret med samtalekort, stillevandring, fokus på trivsel i naturen, indsigt i at vi er skabt af naturen og til at være i naturen – og hvad det giver os.

På turen bliver der serveret lækre energibarsnack og forfriskende drikkelse. Du medbringer din egen madpakke.

Maks. antal
12 personer

Niveau
Alle kan være med, men giv mig besked, hvis det er din første tur på over 20 km.

Du medbringer
Vandresko/støvler, der er gået godt til.
Tøj, der passer til dagens vind og vejr.
Madpakke
Vand (på de fleste ture vil der mulighed for at tanke mere vand på vejen)

Hvor og hvornår
Se kalenderen

Pris
350 kr.
Betales ved tilmelding
Der kan komme ekstra udgifter til transport, se de enkelte ture.

Konceptture

Firmature
Spirituel vandring

Vi skræddersyer gerne en tur til jer.

Det var, da mennesket rejste sig op på benene og begyndte at gå, at vores hjerner begyndte at vokse. Og forbindelsen mellem bevægelse og hjerne findes stadigvæk. En gåtur gør os gladere, mere kreative og bedre til at huske, fortæller professor Bente Klarlund, der forsker i aktiv sundhed.

Det er en sammenhæng, de store filosoffer gennem tiderne har kendt, men har vi glemt den i vores kultur, hvor det er så let at være doven?

Back To Top