skip to Main Content

Livskraft

En berigende tur for krop og sind. Der er tale om total udrensning i de smukkeste rammer. En forbundethed til naturen og hinanden.

En 3,5 timers guidet tur med mentaltræner og saunagusinstruktør Peter Albert Keldsen og designer og ejer af Best Foot Forward Dorte Riis Hensen. De første 2 timer foregår med vandring i den vilde skov og slutter af med 1 time i autentisk træsauna med udkig over havet.

Der er tre teamer – ‘Energi’ i Tisvilde Hegn,  ‘Intuition’ i Hornbæk Plantage og ‘Visualisering’ Sted: TBA

Se kalenderen for de enkelte ture


Tema / Tisvilde Hegn

Energi

Det handler om balance. Balancen mellem den feminine og den maskuline energi. Mange tror fejlagtigt, at den maskuline og feminine energi er identiske med den mandlige og kvindelige energi, men sådan er det ikke. Energierne er ikke kønsbestemte og har derfor ingen indflydelse på vores kropsbygning og fysiske udseende. De er derimod magnetisk betingede og påvirker således vores udstråling, adfærd og personlige tiltrækningskraft i forhold til omgivelserne.

Vi indeholder alle sammen både maskulin og feminin energi, og der skal gerne være balance mellem disse. Der er tale om total udrensning i de smukkeste rammer. En forbundethed til naturen og hinanden.

”No one is you and that is your power” / Dave Grohl


Tema / Hornbæk Plantage

Intuition

Intuitionen er den dybere visdom, som går ud over din hjernes logik. Den udspringer fra dit hjerte og er en del af dit hjertes intelligens. Selv når du tror, at du ikke ved, hvad der er bedst at gøre, er der altid en dybere del af dig, som ved.

Temaet er intuitionens kraft og der er tale om en sansebaseret oplevelse der tager deltageren et skridt tættere på det autentiske selv. Der skabes en bevidst bevægelse fra den analytiske hjerne ned i kroppen. Her åbnes der op for sansningen og derigennem også for adgangen til vores intuition.

Med naturens helende kræfter i højsædet skabes muligheden for at udforske, mærke og træne deltagerens evne til at sanse.

Det er gennem sanserne, at der skabes en virkelighed, så kvaliteten af vores sansning definerer kvaliteten af vores virkelighed. Best Foot Forward inviterer til absolut tilstedeværelse igennem stimulation af alle dine sanser.

”You will never be able to escape from your heart. So, it is better to listen to what it has to say” / Paulo Coelho


Tema / Sted: TBA

Visualisering

Hvad drømmer du om? Er du i flow i dit liv? Er du i kontakt med den kraft, der ved du lykkes?

Temaet visualisering handler om at kunne tiltrække og manifestere det du ønsker i dit liv. Det handler om hvorledes du ved hjælp af diverse teknikker kan forløse lave energier og øge din vibration og tiltrække fra en højere vibration. Du vil lære hvordan du i praksis manifesterer dine mål og drømme, så de bliver til virkelighed. At kunne identificere og forløse begrænsende overbevisninger, følelser og energier. At kunne finde ind til kernen af det som betyder noget for dig. En forståelse af hvorledes naturens helende kræfter kan være med til at manifestere dine drømme.

En fortryllende tur der tager dig med på en rejse hjem til dig selv.

”What you think, you become – what you feel, you attract – what you imagine, you create” / Buddha

Kan kun anbefale denne oplevelse, hvis du ligesom jeg, har glemt at mærke dig selv og lader tiden bestemme farten. På turen genopdager du dine sanser, lærer at føle, lugte og mærke i naturen. Måske har du lyst til at gå alene eller måske får du lyst til at slå følge med en ubekendt i et øjebliks nærhed. Du møder din intuition og nuet igen. Dorte og Peter guider dig venligt i respektfuld afstand. Glæd dig!

Tina Riising
Deltager fra Livskraft Event / Intuition


Livskraft Events – 3,5 timers guidet tur

  • 2 timers vandring i skov
  • Mentaltræning i turen tema
  • 3 sessioner i autentisk træsauna med udkig over havet
  • 100 % rene æteriske olier
  • Meditativt lydtæppe der indtager en særlig rolle og støtter din rejse
  • Havbad
  • Bodyscrub
  • Hjemmelavet sund energibar og ingefærshot

 

Medbring følgende
Vandretur: Sko/støvler, som kan klare en tur i skoven. Tøj, der passer til dagens vind og vejr.
Saunagus: 2 håndklæder (1 til at sidde på i saunaen), badetøj, en vandflaske, badekåbe, badesko eller lign.
Ved Hornbæk Plantage skal gå over et kort stenstykke for at komme ud i vandet (et par gl. gummisko kan også bruges).

Vi kommer tilbage til bilerne inden saunagus, så I kan lade tingene ligge der. Eller få dem opbevaret.

Maks. antal 
10 personer

Hvor og hvornår
Se kalenderen

Pris
650 kr
Betales ved tilmelding på Mobile Pay 40 59 81 90.

Tilmeldning her

Livskraft – vandring og saunagus
Back To Top